tirsdag den 23. juli 2013

Hvad sker der her??

Kære blog..
Hvad sker der her i USA nu??
1) Jeg har ingen host family
2) Jeg ved ikke, hvornår jeg får en.. :(
3) Jeg bor stadig hos Stine og hendes host family.

Til dem jeg ikke er venner med på FB:
Kan læse det her, så er I også "update" omkring, hvad der er sket siden i fredags.
"Hej med jer! Jeg vil gerne give jer en update, hvad der sker i mit liv i USA! 
Min mor skrev i nat følgende på sin Facebook: 
"Da jeg i går for 19 år siden blev mor for første gang til Cecilie gav det mig en helt ny dimension i livet. Det var den mest overvældende oplevelse, jeg overhovedet kunne forestille mig.. Jeg blev ved med at kigge på min datter og kunne slet ikke se mig mæt på hende. . Jeg
 havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at hun skulle oplevede dette 19 år efter. Vi har den sidste uge oplevet forældres værste mareridt, at føle sig magtesløs, det kan være svært at sætte ord på, men prøver alligevel. Dem der der har fulgt med på min facebook, ved at hun taget til New York som Au-pair. Hun kom til sin familie for en uge siden. Et hjem der var meget beskidt, kattemaden stod fremme på bordet med mider og laver i. Katten spiste på køkkenbordet. Hundene lavede og tissede inde, de havde endda et tæppe, de måtte bruge til den slags. Alt var klistret. Første dag blev hun overladt til sig selv, familien skulle til fødselsdag. Hun passede børnene fra 7.15 -18.15. I torsdags var køleskabet ved at være tomt. Poser var der ingen af, så hundelortene måtte fjernes på bedste vis. Hun tabte sig 4 kg på en uge. Torsdag aften fik hendes kontaktperson en mail fra Cecilie om forholdene i huset. En anden Au-pair kontaktede hende, da hun havde fået fortalt, at Cecilie havde hjemve. Nej, det handlede om forholdene. Selv havde jeg kontaktet bureauet herhjemme både torsdag og fredag. Vi havde virkelig brug for HJÆLP. Cecilie kontakter igen sin kontaktperson og beder om hjælp. Hun får besked om, at med hendes søde stemme og gode engelsk, må hun selv sige det. Hun er ansat igennem et bureau og naivt troede vi, at den slags opgaver lå hos dem. Cecilie får det sagt og moderen bliver vred. Hun venter 3 timer inden kontaktpersonen kommer. Får en SMS om at pakke sine ting. Forlader huset ca. kl. 13. Ingen hjælp til at få bagagen ned fra 2, sal, hun kan næsten ikke bære sin ting , hun er total afkræftet og er ved at besvime. Bliver kørt hjem til kontaktpersonen får mad og drikke. For igen at blive sat af på banegården med al sin bagage. Husk man har bagage med til 1 år. Hun venter 2 timer inden der kommer et tog og en ung mand kommer og snakker med hende da hun sidder og græder. Han hjælper hende ind til New York, beder om hendes navn og Tlf nr, da han synes hun var så sød. Ned og købe billet vente på nyt tog og videre til New Jersey hvor en anden Au-pair venter på hende. Cecilie er fremme på Stationen kl ca. 21, men kommer til den forkerte Station og venter yderligere.. Hun snakker med en dame i toget og fortæller, at hun har fødselsdag. alle hun møder på sin vej er så hjælpsomme. Kl 22.00 er hun fremme. Vores tid er kl 3, hvor hun ringer glad og siger: mor det her lyder som et eventyr og denne dag vil jeg aldrig glemme, hvor har alle bare været søde, jeg har mødt på min vej. jeg føler nu, at jeg er kommet fra en jordhule til et slot. Vi er sååå lettet. Cecilie skal nu finde sig selv og have ro. Hun må bo i New Jersey, indtil hun finder ud af, hvad der skal ske. Det har været udskriveligt hårdt, fredag begyndte jeg selv at kaste op. Jeg mgl. Søvn. Tusind Tusind tak til dig der var med på chatten i denne uge midt om natten, hvor jeg lå søvnløs. Tak til dig der ringede og var bekymret for vores datter, da du allerede på Skype kunne se, at hun havde tabt sig. Tak for SMS' er søde og trøstende ord. Tak for alle jeres hilsner til Cecilie i går på hendes fødselsdag, hun græd hver gang hun læste en.... Har I lyst til at følge med i au-pair livet, så må i gerne få Cecilies link til hendes blog. Emma skulle være enebarn et år. Næste og sidste ferieuge hedder kodeordet : EMMA  "

Jeg vil også gerne sige tak til alle jer, der har støttet mig super meget her den sidste uge, det har varmet super meget, og tak for alle jeres hilsner i forbindelse med min 19 års fødselsdag!

Tak til Valle og Stine for at fejre min fødselsdag med fødselsdagssange både på dansk/ engelsk og chokoladekage! 

Kram 
"

Glæder mig til at finde en host family, og starter på mit liv som au pair. 

Knus fra USA

3 kommentarer:

  1. Håber snart du finder en host family
    Bare stå på ven ..you can do it
    Kramm ♥

    SvarSlet